top of page

Indre Barn Terapi

sussijuul23.09.23-87.jpg

🌿 Indre barn terapi – når kroppen husker det, sindet har forstået, men ikke kan ændre.

​

Vi kan godt forstå med hovedet, hvorfor vi reagerer som vi gør.

Alligevel kan kroppen fortsætte med at reagerer, som den har lært gennem livet.

Måske bliver du hurtigt urolig, trækker dig, siger ja, selvom du mener nej, bliver overansvarlig eller har svært ved at mærke dine egne behov. Det kan være gamle strategier, som engang hjalp dig med at føle dig tryg, men som ikke længere tjener dig på samme måde.

​

Det er her, arbejdet med dit Indre Barn kan blive en dyb og nænsom vej til forandring.

​

Vi arbejder ikke med kroppen som en fysisk behandling. I stedet bruger vi kroppens signaler og sansninger som en vej ind til det, der ligger under de bevidste tanker, så vi får kontakt til følelser, reaktioner og beskyttelsesmønstre, som ikke altid kan tænkes væk.

​

Når du bliver mere bevidst om, hvad der sker i dig, kan du begynde at møde de gamle mønstre med større forståelse og omsorg. På den måde kan du skabe nye erfaringer, både i kroppen og i sindet, så det der engang var nødvendigt, ikke behøver styre dig på samme måde i dag.

​

Indre barn metoden handler ikke om at ændre den, du er. Det handler om at forstå dig selv dybere og skabe mere frihed til at vælge, hvordan du vil være i livet.

​

Måske genkender du, at du

  • Ofte reagerer stærkere, end situationen egentligt kalder på

  • Har svært ved at mærke eller sætte grænser

  • Føler ansvar for andres følelser eller behov

  • Har en tendens til at tilpasse dig, eller være den, der klarer det hele.

  • Oplever gentagne mønstre i dine relationer

  • Længes efter mere ro, selvværd og kontakt til dig selv

 

I arbejdet med dit indre barn undersøger vi sammen, hvad der ligger bag dine reaktioner. Vi arbejder i et tempo, hvor der er plads til både kroppen, følelserne og det du allerede er bevidst om.

​

Det handler om at møde dig selv på en ny måde.

bottom of page